Tag kontakt med en havearkitekt og få sat skik på din have

singapore

Der er ingen grund til, at du skal affinde dig med at have en have, som er uorganiseret. I dag ønsker de fleste at have en have, der er systematisk og konstruktiv. Det gør den både nemmere at vedligeholde og færdes i, så det er bestemt værd at sigte efter. Hvordan gør du så det, hvis du ikke føler, at du besidder den nødvendige kreativitet, har de faglige kompetencer eller den tid og lyst, som kræves for at få et optimalt resultat? Svaret er det ganske enkle, at du tager kontakt til en professionel havearkitekt med erfaring på området.

Mulig procedure for udarbejdelse af haveplan ved professionel havearkitekt

Hvad kan en havearkitekt så gøre for dig og mange andre, naturligvis? Ja, han/hun kan først og fremmest udarbejde en individuel haveplan, som er skræddersyet ift. de behov og ønsker, som du måtte have. Hvad det måtte være, finder I bedst ud af, ved at du tager en rundtur i din have, sætter dig ned med blyant og papir og så får sat ord på de overvejelser og ønsker, som du kommer i tanke om. Derefter er proceduren i store træk denne:

  • Du henvender dig til en havearkitekt og får lavet en aftale.
  • Havearkitekten kommer hjem til dig, og I gennemgår sammen din have.
  • I sætter jer ned og får en snak om dine ønsker og behov.
  • Der bliver lavet en råskitse, som havearkitekten tager med sig tilbage til tegnestuen.
  • Havearkitekten udarbejder en haveplan.
  • Du modtager planen og kan implementere denne.

Uanset, hvor i Danmark du bor, er det muligt at finde en erfaren og dygtig havearkitekt, som kan hjælpe dig med dit projekt. Hvad enten du bor i Århus eller i en mindre by står der havearkitekter klar til at servicere dig, så du kan få netop den løsning, som passer til dig. At få lavet en haveplan betyder ikke nødvendigvis, at der skal etableres en helt ny have, eller at en allerede eksisterende have skal omlægges fuldstændigt.

En havearkitekt varetager mange forskellige slags opgaver, store som små

Der findes mange andre opgaver, som den professionelle varetager. Det kan være større eller mindre elementer, som for eksempel etableringen af en indkørsel med planter og træer, hjælp til planlægningen af en køkkenhave med bærbuske og frugttræer, design af en terrasse med planter og fliser, udarbejdelse af blomsterbede og meget, meget andet. Mulighederne er virkeligt mange, og du skal bestemt ikke holde dig tilbage, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en havearkitekt kan hjælpe dig med din opgave. Det kræver sådan set ikke andet end en enkelt opringning til vedkommende, som så kan svare på dit spørgsmål. I nogle tilfælde kan du endda være så heldig at få et overslag på, hvad din opgave vil koste, så du kan overveje og planlægge derefter. Kan det lade sig gøre, skal du naturligvis gøre brug af det, da det burde være gratis og på ingen måde forpligte dig til noget som helst.